Mit navn er Simone, og jeg er denne sides administrator. Jeg er 19 år gammel og læser til multimediedesigner i Århus. Siden her er en hobby for mig, for jeg er en ret så stor Harry Potter-fan og jeg er meget glad for at lave hjemmesider (derfor uddannelsen). At jeg går i skole er desværre også grunden til, at jeg ikke kan opdatere min hjemmeside så tit, som jeg gerne ville.
Lidt om, hvorfor jeg er Harry Potter-fan:
Jeg startede faktisk ud med at hadde Harry Potter, for det var alt for kommercielt. Der er jo bare det ved det, at små børn (jeg var 11 dengang) ser meget op til deres storesøskende, og min storesøster, Stefani (som engang imellem hjælper lidt her på siden), skulle til premieren på den første film sammen med en veninde og min far, og derfor ville jeg absolut også med. Filmen facinerede mig meget, og få dage efter, da jeg havde fødselsdag, fik jeg den første bog, som jeg slugte på under et døgn. Heldigvis har jeg fødselsdag tæt på jul, og i julegave fik jeg de næste to bøger. Den fjerde købte jeg, så snart jeg kunne komme til det, og så gik jeg ellers utålmodigt og ventede på de sidste bøger i serien, og i den ventetid kom denne side frem (eller, denne sides forgænger, faktisk).
Siden 2001 har jeg også samlet mig en "lille" samling af HP-ting, som har gav mig en plads i Børnenes Rekordbog i 4 år med største samling af HP-ting (individuel). Jeg er dog blevet for gammel til at være med i rekordbogen, og min lille lejlighed i Århus er ikke stor nok til at opbevare samlingen, så derfor sælger jeg noget af den (se forsiden)
Min samling blev udstillet på flere biblioteker; Frederiks bibliotek, Frederiks skolebibliotek, Karup bibliotek og Viborg Bibliotek.
Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig via min gæstebog, også selvom det ikke har noget med HPkegle at gøre.
Et billede af webmasteren, Simone, klædt ud som Ginny til premieren på Fønixordenen.
HPkegles historie
HPkegle er en hjemmeside, der har eksisteret i mange år. Siden startede ud som mange andre fan-sider: En gratis-side, hvor der var et forudindstillet layout, som man bare skulle tilføje sin egen tekst og egne billeder til. Dengang hed siden her www.simoneshpside.k-nettet.dk, og det er nok ved at være en 5-6 år siden, den blev lavet.
Efter nogen tid blev jeg dog træt af, at jeg ikke selv kunne gøre noget som helst ved udseendet, så derfor flyttede jeg siden til en anden gratis-server, hvortil der fulgte et program til at lave layout i. Det var heller ikke specielt godt, og efter et stykke tid der, flyttede jeg igen siden. Nu har jeg købt domænet www.hpkegle.dk og regner med at beholde det, så længe der stadig er nyt at skrive om Harry Potter og så lidt endnu ;)
Du kan se sidens gamle layouts her
Hvorfor hedder HPkegle HPkegle?
HP-delen af navnet er vel rimelig indlysende, men jeg forstår godt, at kegle undrer mange, og helt ærlig, så undrer det også mig. Svaret er: Min søster (igen). Da jeg skulle finde på et navn, var alle dem, jeg prøvede optagede, og, ja, så endte det altså med at blive HPkegle, for det var ledigt XD Derudover brugte vi i mit område kegle som slang for noget sejt, sjovt og positivt (ikke som noget dumt eller latterligt).
Da jeg så købte et rigtigt domæne (i stedet for mit gamle gratis-subdomæne), ville jeg egentlig have ændret navnet, men en afstemning på min side viste, at mine besøgende gerne ville beholde navnet, så derfor hedder siden stadig HPkegle :)